Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Profil og undervisning

Hald Ege Skole er afdelingsopdelt med 3 selvstyrende afdelinger. I hver afdeling er der en afdelingskoordinator, ligesom der er tilknyttet en ledelseskontakt til afdelingen. Ledelsen består af en skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder, en afdelingsledere (SFO / indskoling) og en serviceleder.

  • Indskolingsafdelingen omfatter både lærere og pædagoger og danner ramme for samarbejdet mellem de to personalegrupper.
  • Skolen har en trivselspolitik som elever, personale og skolebestyrelse har udarbejdet i fællesskab.
  • Alle klasser har en venskabsklasse, som de løbende har kontakt med.
  • Tværfaglige forløb af varierende længde og holddeling forekommer jævnligt på alle årgange.
  • Forløb med ”udeskole,” en daglig løbetur og emnearbejder med kost og sundhed indgår i skolens undervisningsaktiviter.
  • LP modellen er blevet en integreret del af skolens hverdag, som et godt og væsentligt redskab til inklusion.
  • Skolen har et kompetencecenter, som fungerer som forebyggende, understøttende og indgribende ressource for enkelte elever, elevgrupper samt for klasser.

 

Forventninger til undervisningsparathed

En vigtig forudsætning for en tryg og god skolegang er et godt samarbejde mellem skole og hjem. Det er vigtigt at eleven bidrager aktivt og positivt til det fællesskab der er om undervisningen.

Her skal eleven kunne arbejde koncentreret, kunne lytte til andre og udvise respekt og ansvar for skolen som arbejdsplads. Det er derfor betydningsfuldt at den enkelte elev mærker hjemmets loyale opbakning omkring skolen.

Nedenstående liste er udarbejdet af skolebestyrelsen og lærerne og tænkt som en håndsrækning, således at den enkelte elev kan få det bedst mulige udbytte af undervisningen.

 

Undervisningsparathed

Det forventes at eleverne:

  • Møder mætte og udhvilede
  • Møder til tiden
  • Har pakket tasken med de rigtige materialer
  • Har madpakke med
  • Har lavet lektier


Adfærd

Det forventes at eleverne:

  • Taler pænt til kammerater og lærere
  • Retter sig efter en henstilling
  • Kan modtage en kollektiv besked og handle derefter
  • Rydder op efter sig selv
  • Har respekt for bygninger og inventar
  • Kan skelne mellem time og pause
  • Kan udsætte egne behov
  • Medvirker til løsning af konflikter
  • Viser respekt for undervisningen og hinanden
  • Møder med en positiv indstilling til skolen
  • Er koncentreret
  • Bidrager aktivt til fællesskabet omkring undervisningen

 

Når forældrerådet laver arrangementet kan skolen ikke drages til ansvar for eventuelle uheld / skader. Forældrene er ansvarlige for deres børns handlinger, når forældrene selv har tilsynet, hvilket er gældende på en forældrearrangeret tur. I skolen overtager læreren tilsynspligten og kan blive gjort ansvarlig, hvis han / hun svigter denne.

 

Dokumenter

Timefordelingsplan 2023 - 2024.pdf

Shape Created with Sketch.